IAT ROAD
Transport og logistik af kemi og tørgods
IAT SERVICE CENTER
Tankrensning og containerdepot
IAT TANK TERMINAL
Tanklager for flydende produkter
IAT BASE & ENERGY
Logistik og terminal til energisektoren
IAT AIR & SEA
Søfragt, luftfragt og kurér
IAT AGENCY
Skibsagentur
IAT INTERMODAL
Tankcontainer og logistik

GASDISTRIBUTION TIL DET DANSKE MARKED

30. januar 2018

IAT A/S og Air Liquide i Danmark starter til februar 2018 et omfattende og mangeårigt samarbejde om bulk distribution af gas i Danmark. 

"Vi er stolte af og ser frem til at udvide samarbejdet med en god, eksisterende kunde", udtaler Jørgen Rathschau Sørensen, administrerende direktør for IAT A/S. ”Med denne kontrakt bliver IAT Danmarks største transportør af gas”.

IAT A/S har gennem de seneste 8 år distribueret gasflasker for Air Liquide, og vandt kontrakten på bulk distribution af gas blandt flere udbydere.

"Distribution af gas i tankvogne stiller høje krav til udstyr, miljø- og kvalitetssystemer samt interne processer. Vi lægger stor vægt på at opretholde et højt uddannelsesniveau inden for farligt gods blandt vores medarbejdere", forklarer Jørgen Sørensen

For Lone Batholin Jensen, Nordic Bulk Logistics Manager fra Air Liquide, er en af årsagerne til, at kontrakten gik til den Esbjerg-baserede transportvirksomhed, IAT's mangeårige erfaring med håndtering og distribution af farligt gods, og kendskabet til IAT gennem det eksisterende samarbejde.

Når samarbejdet starter op den 1. februar, vil IAT A/S have en større pulje af dedikerede tankvogne kørende som en integreret del af  Air Liquides forsyningskæde med direkte leveringer til Air Liquides kunder i Danmark.

Tankvogne IAT AirLiquide.jpg